Sofabold.dk

Det bedste overblik over LIVE sport på TV.

Hent i App Store Nu på Google Play
Hent i App Store Nu på Google Play

Håndbold: elendige turneringsstrukturer

Benny Jaksland, 30. maj 2015 klokken 09:43 (Håndbold)

 En af de faste traditioner i håndboldsporten er, at vi skal diskutere turneringsstruktur i slutningen af hver sæson. Alle er enige om, at den nuværende struktur er elendig, da der er et hav af ligegyldige kampe. Men det virker som om, at uenigheden og fremtidens struktur er for stor til, at man finde en løsning. Nogle vil have en gammeldags ”ligeud” turnering som man eksempelvis kender det fra tysk håndbold eller fra Superligaen i fodbold. I en turnering med 2 eller flere jævnbyrdige tophold, kan det gøre hver eneste af topholdenes kampe afgørende. ”Ligeud” strukturen sikrer, at det hold der vinder flest kampe bliver mester, og et enkelt nederlag blive afgørende. Det er selvfølgelig både positivt og retfærdigt.  

Men for holdene i midten af tabellen bliver turneringen hurtig uinteressant. Selvom entréindtægten fra tilskuere udgør en forsvindende lille del af klubbernes økonomi, så er det dog interessen der er afgørende for indtægterne fra sponsorer, tv mv. Det betyder, at der skal være en stor interesse for sporten generelt for, at hold i midten af tabellen vil kunne generere en økonomi, der vil kunne understøtte en professionel klub. Modsat Tyskland er Danmark ikke stor nok til, at det kan lade sig gøre. Det vil sige, at der vil være risiko for, at en ”ligeud” turnering vil kunne underminere håndbolden som en professionel sport i Danmark, ligesom man ser den nuværende struktur er ved at gøre på damesiden.  

Kasper Hvidt argumenterede varm blodigt for en ”ligeud” strukturen i ”Kontra” på TV2 Sport. Selvom hans argumentation ikke holder hele vejen, så havde han dog nogle vigtige pointer. For det første skal hver eneste kamp være vigtig. For det andet, skal turneringsstrukturen på liganiveau understøtte udviklingen af eliten. Søndagskrigerne på banen, kæmper fordi de vil vinde og vise de er de bedste. Hvorfor skal de belemres med, at spille ligegyldige kampe i det meste af sæsonen? Når vi valfarter til hallerne, ønsker vi at se toptrænede elitesportsfolk yde optimalt, og turneringsstrukturen skal understøtte dette, så de bedste bliver udfordret til at yde for på den måde at løfte niveauet. Man vil også gerne se lokale helte blive udfordret på øverste hylde. Det betyder, at hvis der eksempelvis ikke er et københavnerhold, der kan matche de bedste hold i Danmark, så er det voldsomt svært at skabe interesse for sporten i området. 

Problemerne optræder også i ungdomsrækkerne. DHF og Team Danmarks aldersrelaterede træning principper siger, at konkurrence er det sidste udviklingstrin for U18 inden de bliver seniorer, så dyrker man allerede nu konkurrence elementet helt nede fra U14 rækkerne, hvor strukturen er skruet sammen således, at holdene skal præstere i samtlige kampe ligefra kvalifikationsspillet til DM finalerne. Det er en problematik med to sider, da håndbold er en konkurrencesport. Vi dyrker sporten fordi det er sjovt at spille bold, og det er bare sjovere når man vinder. Sejre giver også oplevelser. Nogle sejre giver endda store oplevelser og vi vil jo gerne give vores børn og unge store oplevelser. De fleste der har levet et liv i håndbolden, har nogle sejre i børnerækkerne man kan huske. Det kan være, da man vandt et stævne, scorede sejersmålet eller lign. Uanset man spiller U14, serie 2 eller liga håndbold, så spiller man kampe for ultimativt at vinde. Omend er viljen til og ønsket om sejer givet vis større hos en Kasper Hvidt. 

Jeg vil medgive, at fokus i træningen skal ligge på udvikling hele vejen til U16/U18 og turneringsformen skal understøtte dette. Men den nuværende turneringsstruktur hos U14, U16, U18 og senior ligaerne skævvrider talentudviklingen. Der skal findes en turneringsstruktur for eliten hos såvel ungdom som senior, der dels (for U18 og seniorer) gør hver eneste kamp værdifuld understøtter talentudviklingen. I øjeblikket er talentfabrikkerne samlet få steder i landet til skade for den brede landsdækkende interesse for sporten. Det er svært at holde interessen for træningen og bredden i f.eks. Nordjylland, når de bedste spillere i alle årgange skal drage til Ålborg for at udvikle sig, mens resten af landsdelen groft sagt er en talenttom ørken. 

Der skal udvikles et system, hvor det dels bliver attraktivt at være blandt i næstbedste, således niveauet på bredden hæves og der bliver mulighed for, at vinde noget selvom man ikke er blandt de absolutbedste, således man kan opbygge en fastholdelseskultur i f.eks. Nordjylland overfor de næstebedste. Omvendt skal de bedste matches med spillere på deres eget niveau. En herreliga grundspilskamp mellem Skanderborg og KIF Kolding København skal være attraktiv for begge partere. Med de turneringsformer vi snakker om lige nu vil det aldrig blive tilfældet. Vender vi tilbage til Kasper Hvidt i "Kontra", så kommer vi ikke til det punkt, hvor hver eneste kamp bliver betydende, da KIF tilstadighed vil være tilpas overlegen i Danmark, at de vil være sikre på at nå slutspillet. Med en ligeud turnering, vil de kunne tåle at tabe 4-5  ligegyldige kampe og stadig blive mester, fordi der er for få hold der matcher deres niveau.  

Selvom fodbold er en langt større sport end håndbold og man derfor ikke direkte kan sammenligne de to, så mener jeg alligevel, at fortalere for en "ligeud" turnering, bør kikke på superligaen og blive skræmt over udviklingen i tilskuertallene, der er voldsomt faldende. En del af forklaringen er, at en tæt turnering og enorme økonomiske konsekvenser ved at bundhold fremfor tophold, har sænket niveauet på spillet. Erfaringer håndboldsporten kan lære meget af. 

Samtidig vil jeg meget gerne have, at man undersøgte om der er værdi i, at søge inspiration i USA hvor de har en turneringsform der sikrer geografisk spredning. Konceptet kan ikke kopieres direkte, men kunne man evt. dele turneringerne op i mindre dele. Eksempelvis i 8-10 regionale puljer á 4 hold, hvor de to bedste hold hele tiden går videre i systemet mens 3 (og evt. 4) skal spille om at kvalificere sig. Dog vil man nå et punkt i turneringen, hvor det kun vil være de bedste der går videre. Taberne går i henholdsvis B og C slutspil, hvor de kan vinde diverse regionale mesterskaber. Konceptet kunne rulles på U16, U18 og senior. Man ville kunne skabe en elitekultur med plads til udvikling samtidigt med, at de næstbedste klubber vil få nogle interessante og attraktive udfordringer og vil få mulighed for at hive pokaler med hjem til klubhuset. 

For U14 og nedad kunne man lave en turneringsform, hvor man i et stævne koncept 1-2 gange om måneden spille alle mod alle i puljer á 4 hold fordelt på 3-5 niveauer, hvor det bedste hold hele tiden går videre og spiller mod andre på niveauet over, 2-3 bliver på samme niveau mens nummer 4 i næste runde skal spille mod hold fra niveau under. Ved sæson afslutning spilles der regionale afslutningsstævner for alle niveauer, så alle får en mulighed for at vinde. Formålet er, at alle hold og spillere bliver matchet på deres eget niveau, uden at det vil være mere attraktivt at spille på bedste niveau i forhold til de andre. 

Men diskussionen har mange nuancer og vinkler. Det eneste vi alle er enige om er, at den nuværende struktur ikke fungerer. 





Andre blogindlæg af Benny Jaksland:

27. april 2017
11. april 2017
17. maj 2016
07. maj 2016
24. april 2016
06. april 2016
21. marts 2016
17. februar 2016
01. februar 2016
29. december 2015
08. juli 2015
03. maj 2015
31. marts 2015
26. februar 2015
08. februar 2015
03. januar 2015
08. december 2014
18. november 2014
21. september 2014
05. september 2014
18. juni 2014
28. maj 2014
07. maj 2014
24. april 2014
09. april 2014
13. marts 2014
22. januar 2014
14. januar 2014
08. januar 2014
18. november 2013
11. november 2013
02. november 2013
23. oktober 2013
06. oktober 2013
26. september 2013
20. september 2013
04. september 2013
27. august 2013
14. august 2013
06. august 2013
26. juli 2013
04. juli 2013
11. juni 2013
31. maj 2013
26. maj 2013
20. maj 2013