Sofabold.dk

Det bedste overblik over LIVE sport på TV.

Hent i App Store Nu på Google Play
Hent i App Store Nu på Google Play

Håndbold: dårligt spil og udnyttelse af spillerne

Benny Jaksland, 09. april 2014 klokken 08:03 (Håndbold)

Slutspillet er heldigvis ved at være overstået. Det har været en ynkelig affære at bevidne. Kampene der burde var cremen, der toppede en sæson med bragende flot spil, har været et antiklimaks af de store. Det burde være de bedste hold med de bedste spillere, der ydede optimalt, spillede flot bold på et teknisk højt niveau. Men i stedet er vi som tilskuere, blevet trukket igennem 2 gange 30 minutter infight, mellem slidte og trætte spillere, hvor viljen og motivationen til af vinde er klart større end den fysiske formåen. Kampene har været domineret af forsvar. Ikke pga. god taktik, flot og udfordrende forsvarsspil. Men pga. masser af simple tekniske fejl og misforståelser. Det har været mere end svært, at mønstre den store begejstring for kampene som neutral tilskuer.

Det har været tydeligt at spillerne gerne viljen men ikke de fysiske ressourcer, da de har været slidte efter en sæson med liga-, pokal-, Champions League- og EM slutrunde kampe. Oven i hatten har de fleste af de udenlandske spillere skullet kvalificere deres respektive landshold til EM i Danmark. Dvs. de har konstant spillet afgørende kampe i 1 år. Der har ikke været plads til restitution hverken fysisk eller mentalt. Nu er der ikke flere kræfter tilbage.

De dårligste der klarer sig bedst

Igen i år ser vi, at de bedste hold i sæsonen bliver straffet og de hold, der formår at spille dårligt men hæve niveauet til sidst, bliver belønnet. I slutspillet har Aalborg, Skjern og KIF København, haft svært ved at et stille hold, da stammerne på deres hold er hårdt ramt af skader, mens BSV og GOG pludseligt blomstrer og til trods for, at de blev hhv. 8 og 6 i grundspillet, står de nu med gode muligheder for at nå semifinalerne. Det er himmelråbende utilfredsstillende, at et hold kan nøjes med, at være tilstede i ca. halvdelen af sæsonen og alligevel nå semifinale eller finale. KIF gjorde det for år tilbage, før de blev gift med resterne af AGK. Sidste år gjorde Mors-Thy det og i år er BSV i gang med, at komme i semifinalen ved bare at toppe på det rigtige tidspunkt efter at have spillet elendigt i grundspillet. Hvorfor kan vi ikke have en turnering, der rent faktisk belønner de der er bedst i stedet for de, der er i stand til at planlægge hvornår de skal spare ressourcer? Der er jo ingen, der gider se betydningsløse grundspilskampe, hvor det ene eller begge hold sparer ressourcerne. Det underminerer simpelthen interessen for sporten. 

EHF udnytter spillerne

Oven i den håbløse turneringsstruktur i den danske liga, kommer holdene i Champions League til, at spille ekstra kampe næste år. For at komme Barcelona og andre hold, der spiller i relativt svage ligaer som f.eks. den spanske, har EHF i deres visdom indført ekstra CL kampe. Det betyder endnu mere belastning for nøgle spillerne på de respektive hold, hvilket EHF erkender ikke har spillet en betydning i beslutnings. Det vil også medføre, at de få klubber der har råd til at både købe ind til holdenes primære kæde og samtidigt styrke bredden, vil få enorme fordele. De tyske hold, med Kiel i spidsen vil sidde tungt på toppen af herrehåndbolden, med de danske, øst europæiske og franske hold halsene bagefter. 

Til sidst kan man toppe presset fra klubkampene, med at IHF og EHF holder fast i, at der skal spilles slutrunder hvert år. I år med OL betyder det, at der spilles 3 slutrunder indenfor 12-13 måneder. Naturlig konsekvens heraf er, at spillere melder fra landsholdene. Det er sket for Thomas Mogensen og René Toft Hansen. Der vil komme flere af disse i fremtiden, da de bliver nødt til at melde fra for, at passe kroppen, da den skal holde mange år endnu. 

EHF fastholder stædigt, at man ønsker at malke sporten for profit lige nu, ved stædigt at fastholde et stort Champions League program og et ligegyldigt EM, hvor top 4 er svær at adskille fra VM det foregående år. Alt sammen er med til at kvæle udvikling i sporten og udvander interessen fra såvel kommercielle partnere og fra tilskuere. Hvem gider at se og støtte slutrunder, hvor de bedste spillere ikke deltager pga. enten skader eller manglende motivation, restitution eller tid og hvor top 4 eller top 8 er givet på forhånd? Det handler om politik og kortsigtet profittænkning frem for varetagelse af spillernes interesser. Spillerne er ikke ligeværdige partnere for idrætspolitikerne i dette spil. De er en ressource der skal udnyttes optimalt og maksimalt. Ingen er større end holdet. Det gælder bare ikke den politiske top, der sidder år efter år med en masse magt uden at de reelt bliver stillet til regnskab.

 





Andre blogindlæg af Benny Jaksland:

27. april 2017
11. april 2017
17. maj 2016
07. maj 2016
24. april 2016
06. april 2016
21. marts 2016
17. februar 2016
01. februar 2016
29. december 2015
08. juli 2015
30. maj 2015
03. maj 2015
31. marts 2015
26. februar 2015
08. februar 2015
03. januar 2015
08. december 2014
18. november 2014
21. september 2014
05. september 2014
18. juni 2014
28. maj 2014
07. maj 2014
24. april 2014
13. marts 2014
22. januar 2014
14. januar 2014
08. januar 2014
18. november 2013
11. november 2013
02. november 2013
23. oktober 2013
06. oktober 2013
26. september 2013
20. september 2013
04. september 2013
27. august 2013
14. august 2013
06. august 2013
26. juli 2013
04. juli 2013
11. juni 2013
31. maj 2013
26. maj 2013
20. maj 2013