Sofabold.dk

Det bedste overblik over LIVE sport på TV.

Hent i App Store Nu på Google Play
Hent i App Store Nu på Google Play

Ghost Goal, Bundesliga og Fodboldloven

Martin Dalskov, 20. oktober 2013 klokken 09:17 (Fodbold)

Advarsel: I dag tager jeg dommerhatten på, og lader trænerhatten ligge lidt.

Hvis du har været i forbindelse med internettet de seneste par døgn, og interesserer dig for fodbold, tror jeg godt, du kan gætte, hvad jeg vil skrive om i dag.

Fodboldbloggen handler i denne uge om hændelsen, hvor Leverkusen i den tyske 1. Bundesliga fik anerkendt et mål – eller rettere; fik anerkendt en målchance som et mål.

Hvis du ikke har set hændelsen, kan du se denne her:

Situationen opstår, da Stefan Kießling header bolden tæt fordi den venstre opstander, efter et hjørnespark i samme side. Bolden ryger gennem et hul i sidenettet af målet, og ender inde i målnettet – som en hver anden scoring.

Dette skete i kampen, fredag aften, mellem Hoffenheim og Bayer Leverkusen. Kampen endte 1-2, hvoraf det andet Leverkusen-”mål” er situationen, jeg vil gennemgå i dag.

I min verden er der simpelthen så mange aspekter i denne sag. Hvilken rolle har linjedommeren? Hvad laver hoveddommeren, Felix Brych, egentligt? Hvordan står Stefan Kießling, efter han først tager sig til hovedet (og ser at bolden går i sidenettet), men bagefter jubler over scoringen?

Hvad skal man gøre? Hvad skulle hoveddommeren have gjort og dømt?

Jeg giver mine lovmæssige bud her i bloggen i dag.

Jeg tager altså udgangspunkt i fodboldloven!

 

Linjedommerens rolle

Linjedommeren har en række pligter, som han/hun skal overholde i løbet af en fodboldkamp. Eksempler på disse er, at hjælpe med at afvikle kampen og derudover supportere i afgørende, svære situationer, hvor hoveddommeren ikke har det nødvendige udsyn til hændelsen.

I fodboldlovens tillægsafsnit, det der hedder ”Internationale fortolkninger og danske afgørelser” står der (blandt meget andet) helt ordret: ”Linjedommeren hjælper dommeren med at… kontrollere bane, bolde og spilleudstyr”.

Altså skal linjedommeren hjælpe hoveddommeren med at kontrollere blandt andet målnettene, så der ikke sker disse situationer. Dette gøres typisk inden kampstart, og igen lige inden anden halvleg sparkes i gang.

Det kan jo være, at der er sket slid på nettet i første halvleg, som så forårsager hul/skade/mærker på nettet i anden halvleg.

Man har før set eksempler på, at bolden er rullet ud af målet, hvorefter ”målet” så ikke er blevet godkendt. Bolden er sandsynligvis rullet ud af målet, grundet at nettet ikke har været spændt fast til rammen af målet. Dette var dog ikke tilfældet med denne hændelse. Her har der været et lille brud på nettet, midt på, i den ene side, så bolden er hoppet ind i nettet.

Linjedommeren skal desuden altid være placeret til højre for hoveddommeren (i den angribende retning), og derfor stod linjedommeren ikke i den bedste situation i forhold til at se ”målet” fredag.

Altså kan vi ikke bebrejde linjedommeren denne hændelse.

 

Hoveddommeren

Dette kan hurtigt blive en afhandling i hele fodboldloven, men dette skal vi slet ikke ud i. Vi skal i stedet se på, hvor hoveddommeren stod placeret i denne situation.

Han stod fuldstændig perfekt placeret:

Han var tæt på sparkeren (venstre side af banen, nu hvor linjedommeren stod i højre), han havde perfekt udsyn til feltet, og han stod med kroppen og ansigtet rettet derhen, hvor det skulle: ind mod målet.

Han kan se bolden, dens vej og sidenettet fuldstændig problemfrit i situationen.

Han kunne se boldens vej. Men han kunne ikke se boldens bane, hvilket er fuldstændig essentielt for, om han kan se, om den går i eller uden om målet. Dette er ikke nødvendigvis dommerens fejl (han kan jo ikke gøre for, hvor angriberen, forsvarsspilleren, bolden, boldtageren osv. står placeret!).

Dog må hovedansvaret være på dommerens skuldre. Klokkeklart. Han burde kunne se, at den ramte sidenettet/banden før end den havde retning mod mål.

 

Stefan Kießling

Ja, man bliver næsten helt træt…

Hans reaktion i situationen er fuldstændig vanvittig.

Først ærgrer han sig voldsomt over, at bolden ikke går i mål. Dernæst, efter dommeren fejlagtigt har dømt og anerkend scoringen, jubler han over det nu scorede mål. Dog en lidt afmattet jubel, men alligevel ikke ret mange protester over det nu forærede mål.

Dét at man kan finde på at juble over et mål, der ikke skulle være anerkendt, kan få min retfærdighedsfølelse helt op i det røde felt.

Fuldstændig forargelidt, at man kan gøre sådan noget! Uanset om incitamentet er spalteplads, økonomiske fordel jf. hans kontrakt, eller andet.

Jeg vil ikke beskæftige mig mere med sådan en type – tænk, at han er et forbillede, en profileret ansigt og en dyrt betalt fodboldspiller…

 

Hvis nu Felix havde tænkt hurtigt

Jeg har læst manges ytringer på sociale medier omkring hændelsen. Og ikke mindst, har jeg set manges forslag på, hvad dommeren, Felix Brych, skulle have gjort i, og efter, situationen.

Det mest kontroversielle jeg har set, er udsagnet om decideret omkamp. Altså spille en kamp forfra, fordi én hændelse, dog kampafgørende, i det 70. minut ændrede kampen.

Skal vi også spille kampene i Premier League og Premiera Division om, når Suarez, Tevez, Ronaldo og Messi filmer sig til straffespark? Det er vel i lige så høj en kampafgørende hændelse.

Vi er ude på et skråplan. Et skråplan så skrå, at det næsten er lodret.

Kender man sin fodboldlov, og det gør man jo, for man interesserer sig i spillet, og man vil da gerne kende reglerne vi alle spiller efter (???), så ved man også, hvad der skulle dømmes i situationen. Og her taler jeg ikke blot om det målspark, der retteligt skulle være dømt.

I fodboldloven står der ordret: ” Dommeren kan kun ændre sin kendelse, hvis han selv opdager, at han har begået en fejl eller vælger at rette sig efter råd fra en

linjedommer eller 4. dommer – og da kun, så længe spillet ikke er genoptaget, eller kampen ikke er fløjtet af”.

Hov, hvad så? Dér har vi løsningen.

Om en dommer dømmer mål, frispark, hjørnespark, indkast eller noget helt femte, kræver at spillet skal stoppes og genstartes igen. Uanset hændelse.

Tager vi situationen fra i fredags:

  1. Var spillet stoppet? Ja, det var det.
  2. Kan vi så genoptage spillet bagefter, uanfægtet om der er mål eller målspark? Ja, det kan vi.

 

Spørgsmålet er bare, om vi skal genstarte spillet fra midterlinjen eller fra målfeltet.

I princippet, i teorien, kan dommeren dømme mål, og stå ved dette, hele vejen fra bolden fragtes fra målet op til midterlinjen – så længe dommeren ikke sætter spillet i gang igen. Har han først sat spillet i gang, kan kendelsen ikke laves om. Men indtil da, kan han sagtens dømme målspark – og hvor det også kan retfærdiggøres i loven.

 

Og ja – det var det, FIFA-dommer Felix Brych skulle have gjort. Men det er altid nemt at være bagklog...

 





Andre blogindlæg af Martin Dalskov:

02. oktober 2016
25. september 2016
04. september 2016
28. august 2016
21. august 2016
17. juli 2016
10. juli 2016
03. juli 2016
26. juni 2016
19. juni 2016
12. juni 2016
08. maj 2016
01. maj 2016
17. april 2016
10. april 2016
27. marts 2016
20. marts 2016
13. marts 2016
06. marts 2016
28. februar 2016
21. februar 2016
14. februar 2016
07. februar 2016
31. januar 2016
24. januar 2016
17. januar 2016
10. januar 2016
03. januar 2015
20. december 2015
13. december 2015
06. december 2015
29. november 2015
22. november 2015
15. november 2015
08. november 2015
01. november 2015
18. oktober 2015
11. oktober 2015
04. oktober 2015
27. september 2015
13. september 2015
06. september 2015
30. august 2015
23. august 2015
02. august 2015
26. juli 2015
19. juli 2015
12. juli 2015
28. juni 2015
21. juni 2015
14. juni 2015
07. juni 2015
31. maj 2015
25. maj 2015
17. maj 2015
10. maj 2015
03. maj 2015
05. april 2015
29. marts 2015
22. marts 2015
15. marts 2015
08. marts 2015
01. marts 2015
22. februar 2015
15. februar 2015
08. februar 2015
01. februar 2015
18. januar 2015
11. januar 2015
04. januar 2015
14. december 2014
07. december 2014
30. november 2014
23. november 2014
16. november 2014
09. november 2014
02. november 2014
26. oktober 2014
19. oktober 2014
21. september 2014
14. september 2014
07. september 2014
31. august 2014
17. august 2014
10. august 2014
03. august 2014
27. juli 2014
20. juli 2014
13. juli 2014
06. juli 2014
22. juni 2014
15. juni 2014
08. juni 2014
01. juni 2014
25. maj 2014
18. maj 2014
11. maj 2014
20. april 2014
13. april 2014
06. april 2014
30. marts 2014
23. marts 2014
16. marts 2014
09. marts 2014
02. marts 2014
23. februar 2014
16. februar 2014
09. februar 2014
02. februar 2014
19. januar 2014
12. januar 2014
05. januar 2014
15. december 2013
08. december 2013
01. december 2013
24. november 2013
17. november 2013
10. november 2013
03. november 2013
27. oktober 2013
13. oktober 2013
06. oktober 2013
29. september 2013
15. september 2013
08. september 2013
01. september 2013
18. august 2013
10. august 2013
28. juli 2013
21. juli 2013
30. juni 2013
23. juni 2013
16. juni 2013
02. juni 2013
26. maj 2013
19. maj 2013
12. maj 2013
05. maj 2013
28. april 2013
21. april 2013
14. april 2013
07. april 2013
31. marts 2013