Sofabold.dk

Det bedste overblik over LIVE sport på TV.

Hent i App Store Nu på Google Play
Hent i App Store Nu på Google Play

Fra forsvar til kontra

Benny Jaksland, 20. maj 2013 klokken 09:24 (Håndbold)

Gennem sommeren, vil jeg skrive lidt om de taktiske beslutninger, som en træner skal foretage. Ikke så meget om hvordan man udfører dem, men i stedet om de overvejelser man som træner skal gøre sig. Baggrunden er, at jeg savner denne nuance i medierne. Når eksempelvis landsholdene scorer færre mål på kontra, bliver diskussionen omkring den enkelte spillers performance. Sjældent bliver trænerens taktiske dispositioner inddraget, da det ganske simpelt bliver for kompliceret til, at det kan kommunikeres i 1-2 minutters indslag.

Realiteterne
Hvorfor er dette aktuelt. Det er det af 2 årsager.  Den ene er baggrunden for Team Tvis' sejr i damerne Europa Cup, hvor de i returkampen simpelthen løb fra modstanderne. Den anden er, at vi gennem de seneste år har set at det gennemsnitlige antal mål scoret per kamp er faldet gennem de seneste år. Dels er fokus på de hurtige opgiverkast blevet reduceret, da det medførte for mange fejl og dermed gav modstanderne for mange kontrascoringer, dels har man ændret forsvarsopstillinger til eksempelvis 4-2 eller 3-2-1. 

Ikke at det giver bedre eller dårligere håndbold. Men det frem hæver andre facetter af spiller. Eksempelvist bliver det nødvendigt, at score flere mål på etablerede angreb og derfor sætter det større krav til spillernes skud/finte færdigheder, aftaler, vurderingsspil og løbebaner. Ofte vil det også gøre "tempoet i spillet" langsommere. Dette er væsentlige faktorer, som man skal have i baghovedet. I særdeleshed hvis man ser kvinde finalerne, da det vil være kontrafasen, der bliver afgørende i opgør mellem TTH og FCM.

Sammenhængen mellem forsvarsopstilling og kontrafase
Den umiddelbare logik er, at offensive forsvar står højt på banen og som giver gode muligheder for kontraspil. Men kikker man tilbage på 90'ernes svenske regime i herrehåndbold, var udgangspunktet altid et fladt 6-0 med stødende 3'er. Netop "svensker forsvaret" var fladt og lå lavt på banen, men samtidigt scorede de bedste hold generelt mange kontramål. Både 1. og 2. bølge kontramål.

De seneste 10-15 år har udviklingen gået i retning af, at man skulle eksperimentere mere med forsvars opstillingerne. Først ved Frankrig, der indførte en aggressiv 5-1 opstilling med Jackson Richardson på toppen. Siden har 3-2-1 forsvaret fået en ny revival og 4-2 forsvaret (eller 6-0 med stødende 2'ere) er blevet en fast del af dagens håndbold. Men forsvarsformer og forsvarsfasen, vil jeg skrive lidt mere om senere i løbet af sommeren.

Komplekset ved høje forsvar
Hvor man gennem i en umiddelbar logisk sammenhæng vil konkludere, at høje opstillinger som eksempelvis 3-2-1 forsvaret vil give de bedste forudsætninger for kontra, så er virkeligheden langt mere kompleks. Samtidig er det også en voldsomt forsimplet billede, at kalde 6-0 for defensivt og 3-2-1 for offensivt. Det vil være mere reelt at tale om høje og lave forsvarsopstillinger alt efter, hvor på banen at udgangspunktet for forsvaret er. Men for ikke at skrive lang afhandling går jeg ikke ind i en diskussion om dette. Jeg nøjes med, at kikke på høje/lave forsvar.

3-2-1 forsvar vil som udgangspunkt være et højt forsvar, hvor forsvarsspilleren på toppen står et stykke udenfor 3-meter linien. Samtidigt vil netop dette forsvar give det dårligste fundament for kontraløbet. Primært fordi, at alle forsvarspillerne er aktiverede og derfor ikke kan "tyvstarte", som fløjene typisk kan i eksempelvis 6-0 opstillinger.  Forsvarsfløjene vil være aktiveret ved, at skulle stå langt inde mod midten af banen (set i forhold til sidelinjerne), for at lukke hullet bag de fremskudte backs.

Men netop denne opstilling kan låse kontrafasen, da spilleren på toppen vil løbe kontraen, i længde retningen, langs banens midterakse. Det er samtidig her, at modstanderne vil forsøge at lukke først. De to forsvarsbacks, vil være aktiverede med opgaver overfor modstandernes backs og vil ofte også være backs i angrebet, således deres løbebane ville være med til at holde banen "smal", da de starter langt inde i banen og vil ikke løbe "dybt" i angrebet. Dermed kan modstandernes returløb koncentrere sig om midten af banen og nøjes med at sideforskyde i forhold til boldsiden.

Selvfølgelig kan man lave taktiske tiltag, såfremt spiller materialet er til det, ved at lade eksempelvis de to forsvarsbacks spille fløje i angrebet (uden at lave forsvars-angrebs udskiftninger). Hermed kunne man styrke 2. bølgekontraen. Vælger man at  dække 3-2-1 må man acceptere, at antallet af mål scoret totalt falder, at såvel modstandere som eget hold. Det samme gør sig gældende andre forsvarsopstillinger, der aktiverer fløjene ved at flytte dem længere ind på banen for eksempelvis at lukke huller bag fremskudte backs. Det er eksempelvis 4-2 forsvaret men også tildels det skæve 5-1 forsvar.

Bedste udgang punkt for kontra
Der er 3 fundamentale tekniske krav for, at kunne have en succesfuld kontrafase. Det er:

1. præcise og hårde afleveringer
2. afleveringer, gribninger og afslutninger fortages mens man bevæger sig i høj fart
3. 
man bruger banens dimensioner, ved at bruge banens længde og bredde således man maksimerer det område, at forsvaret skal dække.

Det er netop det 3. og sidste punkt, som jeg har beskæftiget mig med herover. Nøglepersoner i forhold til kontrafasen er fløj- og stregspillere, der sikrer bredden i kontraen, mens de tre backs skal sikre dybden i banen.

I et "simpelt" 6-0 eller 5-1 forsvar, har fløjspilleren kun begrænset ansvar i forsvarsfasen og er derfor fri til, at starte kontraen så snart modstanderne begynder at trække til afslutning. F.eks i det øjeblik en back lægger an til skud eller når indspillet til stregen sker. Hvis man lader dem "blænde" fløjen af (dvs. ikke lader angrebsfløjen få bolden oppe i banen), kan man oven i købet lade dem vinde et par meters forspring i forhold til modstanderne.

At prøve at forstå disse sammenhænge, bringer en masse nuancer frem spillet, som vil øge nydelsen for de fleste. Man kan altid sætte sig ned og se en kamp, juble over målene og nyde atmosfæren. Men tager man sig tid til, at kikke på de taktiske træk i kampen og forsøge at forstå hvorfor tingene sker, så bliver det pludselig en helt anden oplevelse. En klog mand sagde engang, at skal man forstå spillet, skal man ikke kikke på den der scorer målet, men på alle de andre. Prøv det engang, næste gang du ser en håndboldkamp. 





Andre blogindlæg af Benny Jaksland:

27. april 2017
11. april 2017
17. maj 2016
07. maj 2016
24. april 2016
06. april 2016
21. marts 2016
17. februar 2016
01. februar 2016
29. december 2015
08. juli 2015
30. maj 2015
03. maj 2015
31. marts 2015
26. februar 2015
08. februar 2015
03. januar 2015
08. december 2014
18. november 2014
21. september 2014
05. september 2014
18. juni 2014
28. maj 2014
07. maj 2014
24. april 2014
09. april 2014
13. marts 2014
22. januar 2014
14. januar 2014
08. januar 2014
18. november 2013
11. november 2013
02. november 2013
23. oktober 2013
06. oktober 2013
26. september 2013
20. september 2013
04. september 2013
27. august 2013
14. august 2013
06. august 2013
26. juli 2013
04. juli 2013
11. juni 2013
31. maj 2013
26. maj 2013