Sofabold.dk

Det bedste overblik over LIVE sport på TV.

Hent i App Store Nu på Google Play
Hent i App Store Nu på Google Play

Forventningens glæde

Emilie-Marie Fridh, 19. oktober 2013 klokken 20:37 (Fodbold)

Det er søndag morgen. Som enhver anden. Men for mig er den speciel. Altid.

Jeg står op og har allerede dér kriller i maven. Det er som en forelskelse, bare anderledes. Modsat en forelskelse, så fortager denne her ikke med tiden. Det er kampdag. Det er min dag. Det er vores dag. I dag sker det. Sejr!

Jeg trækker i kampgeaeret og bevæger mig langsomt mod stadion. Det er det hele dagen handler om. Kampen. Uanset modstanderen er der altid nerver på. Hvordan spiller vi i dag? Hvordan er stemningen? Hvad tager vi med os efter de 90+ minutter?

Det er den glæde og forventning, jeg går ind til i hver kamp. Hver kamp er en oplevelse. Specielt når der er tifo'er, høj sang og massser af intensitet med i ligningen. Hvilket der ofte er, når man som jeg holder med Brøndby.

Selv efter et nederlag gør det ikke så meget, så længe oplevelsen var god. Og i 99 % af tilfældende er det en god oplevelse, jeg tager med mig fra stadion. Mest af alt fordi jeg kigger meget på stadion som en helhed, og ser ud over spillet på banen.

Superligaens fanatisme ses ikke længere i f.eks. England, så for mig er det noget specielt, når en hel tribune hyler lungerne ud og hopper i takt. De gør alt for klubben. Og sådan bør det være, hvis du spørger en ung pige som mig.

Derfor er søndagen hellig for mig. Min yndlingsdag i ugen. Mit frirum. Mit afbræk fra en lang uge. Og det evige håb om tre point og en hæs stemme med hjem i bagagen.