×

Tak for dit besøg

Vi håber du er glad for hvad vi laver her på Sofabold, samt at du vil give os et like på Facebook som en lille påskønnelse for vores arbejde her på siden.

Hvis du er RIGTIG glad for Sofabold, er du også velkommen til at dele, så andre også kan få glæde af os.

Ligemeget hvad, så påskønner vi dit besøg!

 

Sofabold.dk

Det bedste overblik over LIVE sport på TV.

Hent i App Store Nu på Google Play
Hent i App Store Nu på Google Play

Foreningernes udfordringer

Benny Jaksland, 10. maj 2013 klokken 23:38 (Håndbold)

Meget har været sagt og skrevet om heldagsskolen. Jeg vil ikke blande mig i diskussionen hverken omkring dette eller lærernes overenskomst. Jeg vil udelukkende se det fra foreningernes side og håndboldsporten. Både med hensyn til de mulighed men også udfordringerne det indebærer.

Der er nogle udfordringer, der skal skal overvindes. Primært kan jeg se, at der kan blive et pres på haltiderne, hvis skolerne skal til at disponere over hallerne frem til kl. 16 eller 17. Omvendt ser jeg også en række muligheder for klubberne, for at tiltrække nye spillere ved at få aktiveret nogle af de børn, der ikke er en del af foreningslivet i dag.

Polarisering af unge i forhold til idræt
“De aktive børn bevæger sig mere og mere, hvorimod de inaktive dyrker mindre og mindre idræt” udtalte kulturminister Brian Mikkelsen i 2003. En sandhed, som vi, der dagligt færdes i klubberne og foreninger, kan se hver dag. Samtidig vil jeg påstå, at de inaktive bliver mere og mere socialt isolerede, da deres kontakt med venner i stadig højere grad foregår virtuelt/elektronisk.

Håndboldklubberne har tre hoved ansvar:
1. sportsligt: at sikre sportens udvikling og fremtid
2. fysiologisk: sikre at udøverne får generel motion og relevant fysisk træning i fht sporten
3. socialt: håndbold er et holdspil der gør at udøverne skal kunne indgå i et fællesskab og har sociale relationer med de andre på holdet på den ene eller anden måde.

I en verden, hvor udviklingen hele tiden gør det nemmere, at holde kontakten med venner og familie elektronisk uden at gå udenfor en dør, så bliver klubbernes sociale ansvar overfor børn og unge stadig større. Endda også overfor de voksne. De fysiologiske og sportslige ansvar går hånd i hånd men er nok mere logiske end det sociale.

Udover at tage hånd om de eksisterende medlemmer, har foreningerne både en interesse i og en forpligtelse til, at forsøge at få fat i de ikke idrætsaktive. Dels af hensyn til de tre ansvarsområder nævnt herover, men også for at øge antallet af medlemmer. En metode til at gøre dette, kan være gennem et samarbejde med de lokale skoler, som det også er foreslået fra regeringen.

Positive erfaringer
Erfaringerne omkring samarbejde mellem foreninger og skole er positive. Under en forsøgsordning i det gamle Ribe Amt i 2006, fik man over halvdelen af de inaktive børn i gang med at dyrke idræt. Mange af dem meldte sig endda ind i idrætsforeninger i løbet af projektet eller efterfølgende. Under projektet forsøgte man, at få skole, SFO og idrætsforeninger til at samarbejde, så ressourcerne i foreningerne inddrages i skolen og omvendt.

For en teknisk krævende idræt som håndbold er det vigtigt, at de der kommer og introducerer børnene i sporten har en relevant baggrund og uddannelse. Her kan en veluddannet og erfaren træner fra foreningslivet supplere lærernes kompetencer, så børnene får en positiv indgang til sporten. Dette er en kæmpe udfordring, da trænere oftest er frivillige, der har et job ved siden af trænergerningen. Det vil derfor være svært, at inddrage de frivillige i skoletiden. Men måske kunne man tænke i andre muligheder, som f.eks. SFO'en.

Foreningerne skal bruge hinanden
En anden pointe i forsøget var, at det var væsentligt at de inaktive børn og unge introduceres til et bredt udvalg af sportsgrene. Ikke kun ensidig fokusering på boldsport. En væsentlig pointe, som mange foreninger kan tage til sig.

Foreningerne skal lære at udnytte hinandens styrker og samarbejde for, at aktivere så mange som muligt af de børn og unge, som ellers er faldet ud af foreningsidrættens vinger. Foreningerne skal lære, at deres primære konkurrenter ikke længere er de øvrige foreninger. Deres primære konkurrenter er dels elektronisk underholdning samt de individuelle og kommercielle motions tilbud som f.eks. crossfit. Disse tilbud er alle gode og ísær væsentlig bedre end slet ikke at dyrke motion.

Risikoen er ved de kommercielle idrætsgrene er, at børn og unge bliver motions-zappere. Dvs. de zapper rundt mellem tilbudene alt efter hvad der er moderne. Det ene øjeblik er det aerobic. Det næste bliver det zumba, boksning eller noget helt tredie. Det ER fremragende motion, der ofte er både intensiv, sjov og afvekslende. Men forskning viser, at sociale relationer i forbindelse med idræt er væsentlig i forhold til af holde børn og unge tilknyttet til sporten. Ved at zappe rundt mellem motionsformer er der en risiko for, at man ikke opnår denne sociale relation på sigt. Derfor er der en væsentlig risiko for, at de unge helt stopper med at dyrke motion, når de bliver lidt ældre. I stedet kommer dyrker de andre fritidsinteresser, der styrker deres sociale relationer. 

Det kræver, at foreningerne genopfinder sig selv og tilpasser sig en moderne verden, hvor de unge skal have mulighed for, at tilpasse træningen til familie, skole, fritidsjob, kæreste, bonus-familie, kærestens bonus-familie osv. Foreningerne kan ikke forvente, at de unge kan komme til træning hver tirsdag og torsdag 18 - 19.30. 

Det kræver også, at foreningerne tilpasser sig hinanden. Børn og unge har i årevis dyrket mere end en idræt. Det er kun godt, da man styrker sin motorik, sociale evne, fysik osv. på forskellige måder i de forskellige idrætsformer. 

Eksempelvis får man kompetencer inden for hurtighed og springkraft i badminton, fin motorisk træning fra gymnastikken eller taktisk forståelse fra fodbold, som man kan drage nytte af på en håndboldbane. Lær at se det som noget positivt og sundt! Alternativet er for mange, at de sidder stille ved en computer. De kompentencer de unge opnår der, at voldsomt svære at overføre på håndbold sporten. Gør sporten sjov, social, konkurrencepræget og lyst betonet. 

Lær at samarbejde med andre klubber og foreninger. Samt find en måde, hvor foreningen kan drage nytte af skolen. Det er jeres ansvar og pligt som forening. Lad være med, at fokusere på, at skulle udvikle den næste landsholdsstjerne, men hav fokus på, at få børn og unge op ad sofaen og ud i idrætshallerne.





Andre blogindlæg af Benny Jaksland:

27. april 2017
11. april 2017
17. maj 2016
07. maj 2016
24. april 2016
06. april 2016
21. marts 2016
17. februar 2016
01. februar 2016
29. december 2015
08. juli 2015
30. maj 2015
03. maj 2015
31. marts 2015
26. februar 2015
08. februar 2015
03. januar 2015
08. december 2014
18. november 2014
21. september 2014
05. september 2014
18. juni 2014
28. maj 2014
07. maj 2014
24. april 2014
09. april 2014
13. marts 2014
22. januar 2014
14. januar 2014
08. januar 2014
18. november 2013
11. november 2013
02. november 2013
23. oktober 2013
06. oktober 2013
26. september 2013
20. september 2013
04. september 2013
27. august 2013
14. august 2013
06. august 2013
26. juli 2013
04. juli 2013
11. juni 2013
31. maj 2013
26. maj 2013