Sofabold.dk

Det bedste overblik over LIVE sport på TV.

Hent i App Store Nu på Google Play
Hent i App Store Nu på Google Play

FC Midtjylland er Danmarks bedste fodboldhold

Martin Dalskov, 25. maj 2015 klokken 08:47 (Fodbold)

FC Midtjylland er Danmarks bedste fodboldhold i 2014 og 2015. Uden sammenligning.

Med tre runder tilbage sikrede Midtjyderne sigmesterskabets i Danmarks bedste fodboldrække, og skal dermed forsvare Danmarks ære (eller mangel på samme) i Champions League til efteråret. Faktisk går det allerede i gang i sensommeren, men dette bliver ikke emnet for dagens blogindlæg.

Emnet for dette blogindlæg bliver imidlertid den manglende fokus og den manglende anerkendelse som FC Midtjylland rettelig har fortjent.

Jeg har taget et kig på de knastøre tal, der gennem de seneste 15 (!) sæsoner viser en spændende tendens. Mere om dette senere.

FC Midtjylland blev startet 1. Juli 1999, hvor lokalklubberne Herning Fremad og Ikast FS lavede en overbygning. FC Midtjylland rykkede i samme  sæson op i Superligaen, og lige siden sommeren 2000 har FC Midtjylland spillet i Danmarks bedste række. Dét er imponerende i sig selv.

FCM var den første danske klub, der lavede et såkaldt akademi. Med fodboldglade lokale og i særdeleshed afrikanske spillere, skrev man i Juli 2004 danmarkshistorie. Særligt fokus kom der hurtigt på FC Midtjyllands nigerianske samarbejdsklub, FC Ebedei, hvor mange af de senere stjerner kom fra. Herhjemme har man vundet adskillige ungdomstitler på både U/15, 17 og 19-niveau, og man har samtidig kunnet drive en nogenlunde økonomisk rationel forretning (i fodboldens verden er dette et vidt begreb).

Tager man et kig på Superliga-holdet, har dette klaret sig historisk godt. Lige siden oprykningen i år 2000, har man altså holdt sig i landets bedste række. Faktisk har man været placeret så godt, at man er det næstbedste hold i Superligaen siden år 2000.

I gennemsnit er man endt på en 4. plads (okay, ”fjerde-komma-en’te-plads”). Dette er, så vidt jeg kan finde frem til, kun overgået af F.C. København, som i gennemsnit er havnet på en 3. plads i samme periode.

I gennemsnit har FC Midtjylland hevet 53,6 point hjem efter 33 spillerunder – dog er denne sæsons resultater efter 30 spillerunder også inkluderet heri. Efter denne sæsons 33 runder, er gennemsnittet selvfølgeligt forbedret yderligere.

Udviklingen i FC Midtjyllands præstationer siden år 2000, kan ses nedenfor.

 

 

I fodbold, og i mange andre sammenhænge her i tilværelsen, er det umuligt at komme uden om det faktum, at de dér investerer mest, får oftest også de bedste resultater. Faktisk viser en hurtig gennemgang fra konsulenthuset, Deloitte, at FC Midtjylland er den klub i Superligaen, der bruger tredjeflest penge på deres spillere. Dette er kun overgået af F.C. København og Brøndby. Ifølge disse tal, dateret til 22. februar 2015, bruger FC Midtjylland 55 millioner danske kroner på deres spillere. FCK bruger 110 millioner, mens Brøndby benytter 75 millioner danske kroner.

Mens Brøndby og F.C. København påviseligt har underpræsteret pointmæssigt, sammenlignet med deres respektive tidligere resultater for år tilbage, har FC Midtjylland overpræsteret i denne sæson. Som jeg tidligere har skrevet her på bloggen, har både Brøndby og F.C. København underpræsteret, sammenlignet med tidligere år – og når FC Midtjylland blot forbedrer pointindtjeningen yderligere, så ser det jo fordelagtigt ud i midtjydernes favør.

Selvom det efterhånden, og især i disse tider, er en udtømt kliché, så er kultur og klubidentifikation bare ikke til at fornægte. Det er klart, at det tæller med. Det samme var tilfældet, da FC Nordsjælland vandt Danmarksturneringen i 2012, og blev nummer to i 2013. Her talte man også om værdier, klubidentifikation og klubkultur. Og den samme parole kører FC Midtjylland også nu. Og mon ikke, der er noget om snakken?

Bemærkelsesværdigt er det dog også, at FC Midtjyllands U/19-drenge også har vundet deres øverste række, U/19-Ligaen, i disse dage. Det samme gjorde sig gældende for år tilbage, da F.C. København blev danske mestre på seniorniveau – her blev man også danske mestre på U/19-niveau. F.C. Nordsjælland gjorde næsten kunsten efter, da man vandt U/19-ligaen i 2013, og blev nummer to året efter, og også bliver det i år. 

Man kan mene, hvad man vil om Glen Riddersholm og hele hans tilgang til medierne og hans facon udadtil. Det er utvivlsomt et helt bevidst træk, at han agerer, som han gør. Det er fuldstændig påtaget (på den meget selvbevidste måde). Men man kan bare ikke fornægte, at han har en stor betydning for dét FC Midtjylland-hold, der netop har vundet DM-guld. Samtidig kan dette også være starten på en relativt stor karriere for manden med guld-jakkesættet og champagneglasset.

Det er skønt, at andre klubber end københavnerklubber, kan dyste med om mesterskabet – dette blev bevist sidste år med AaB og i år med FC Midtjylland. Om det også er garant for højt, internationalt niveau, der kan gå langt i Champions League, og dermed skaffe vigtige koefficientpoint til Danmarks klubkonto i UEFA – ja, dét er jeg nok lidt mere usikker på.

Til lykke til FC Midtjylland. 

 





Andre blogindlæg af Martin Dalskov:

02. oktober 2016
25. september 2016
04. september 2016
28. august 2016
21. august 2016
17. juli 2016
10. juli 2016
03. juli 2016
26. juni 2016
19. juni 2016
12. juni 2016
08. maj 2016
01. maj 2016
17. april 2016
10. april 2016
27. marts 2016
20. marts 2016
13. marts 2016
06. marts 2016
28. februar 2016
21. februar 2016
14. februar 2016
07. februar 2016
31. januar 2016
24. januar 2016
17. januar 2016
10. januar 2016
03. januar 2015
20. december 2015
13. december 2015
06. december 2015
29. november 2015
22. november 2015
15. november 2015
08. november 2015
01. november 2015
18. oktober 2015
11. oktober 2015
04. oktober 2015
27. september 2015
13. september 2015
06. september 2015
30. august 2015
23. august 2015
02. august 2015
26. juli 2015
19. juli 2015
12. juli 2015
28. juni 2015
21. juni 2015
14. juni 2015
07. juni 2015
31. maj 2015
17. maj 2015
10. maj 2015
03. maj 2015
05. april 2015
29. marts 2015
22. marts 2015
15. marts 2015
08. marts 2015
01. marts 2015
22. februar 2015
15. februar 2015
08. februar 2015
01. februar 2015
18. januar 2015
11. januar 2015
04. januar 2015
14. december 2014
07. december 2014
30. november 2014
23. november 2014
16. november 2014
09. november 2014
02. november 2014
26. oktober 2014
19. oktober 2014
21. september 2014
14. september 2014
07. september 2014
31. august 2014
17. august 2014
10. august 2014
03. august 2014
27. juli 2014
20. juli 2014
13. juli 2014
06. juli 2014
22. juni 2014
15. juni 2014
08. juni 2014
01. juni 2014
25. maj 2014
18. maj 2014
11. maj 2014
20. april 2014
13. april 2014
06. april 2014
30. marts 2014
23. marts 2014
16. marts 2014
09. marts 2014
02. marts 2014
23. februar 2014
16. februar 2014
09. februar 2014
02. februar 2014
19. januar 2014
12. januar 2014
05. januar 2014
15. december 2013
08. december 2013
01. december 2013
24. november 2013
17. november 2013
10. november 2013
03. november 2013
27. oktober 2013
20. oktober 2013
13. oktober 2013
06. oktober 2013
29. september 2013
15. september 2013
08. september 2013
01. september 2013
18. august 2013
10. august 2013
28. juli 2013
21. juli 2013
30. juni 2013
23. juni 2013
16. juni 2013
02. juni 2013
26. maj 2013
19. maj 2013
12. maj 2013
05. maj 2013
28. april 2013
21. april 2013
14. april 2013
07. april 2013
31. marts 2013