Sofabold.dk

Det bedste overblik over LIVE sport på TV.

Hent i App Store Nu på Google Play
Hent i App Store Nu på Google Play

En slags optakt til Sverige - Danmark

Martin Dalskov, 08. november 2015 klokken 08:57 (Fodbold)

Så for Søren, mine damer og herrer. Nu skal det for alvor afgøres. Dette er mit sidste blogindlæg inden Sverige og Danmark tørner sammen på lørdag den 14. november 2015 på Friends Arena, Solna, Stockholm. Nu skal det for alvor vise sig, om Morten Olsen skal have et positivt eller et negativt eftermægle, efter en æra og en epoke igennem snart 16 år! Står det og falder på disse to kampe? Ja, det gør det faktisk. Mere herom senere.

Allerførst et kig på, hvordan det har gået Danmark, når vi har mødt Sverige med A-landsholdet igennem historien. Ifølge statistiksitet Foot.dk, har Danmark og Sverige mødtes i A-landsholdskampe 103 gange tidligere. Og dette er vel at mærke siden 25. maj 1913. Danmark har vundet 40 af de indbyrdes opgør, mens svenskerne har vundet 44. 19 af kampene er endt uafgjort. Historisk set har Sverige en trumf. Ligeledes har vores naboer i øst også en trumf på målscoringen. Svenskerne har totalt set scoret 182 gange i mod os, mens vi blot har scoret 172 i mod dem (hele statistikken indeholder 3-3-kampen i 2007, hvor Danmark efterfølgende blev taberdømt grundet den famøse Baneløber…).

Kan man bruge dette statistiske overblik til noget som helst? Nej, slet ikke!

Det er blot et kuriøst forsøg på at understrege, hvor dumt det er at så mange medier bringer ”ååh, vi har ikke tabt de seneste 5 kampe i mod Sverige”-argumentet op gang på gang i disse uger! Og min puls stiger, blot af at høre eller læse vendinger som disse. Det afgøres på kampdagen, og dér kan man ikke bruge statistik til noget som helst!

De spillere, Morten Olsen og Peter Bonde har udtaget til at afgøre det hele på kampdagen(e) er:

Jonas Lössl - En Avant Guingamp
Kasper Schmeichel - Leicester City FC
Stephan Andersen - FC København

Andreas Christensen - Borussia Mönchengladbach
Daniel Agger - Brøndby IF
Daniel Wass - Celta de Vigo
Jannik Vestergaard - SV Werder Bremen
Lars Jacobsen - En Avant Guingamp
Riza Durmisi - Brøndby IF
Simon Kjær - Fenerbahce A.S.

Christian Eriksen - Tottenham Hotspur FC
Jakob Poulsen - FC Midtjylland
Leon Andreasen - SV Hannover 96
Pierre Emile Højbjerg - FC Schalke 04
Pione Sisto - FC Midtjylland
Thomas Kahlenberg - Brøndby IF
William Kvist Jørgensen - FC København

Martin C. Braithwaite - Toulouse FC
Michael Krohn-Dehli - Sevilla FC
Nicklas Bendtner - VfL Wolfsburg
Nicolai Jørgensen - FC København
Viktor Fischer - AFC Ajax
Yussuf Yurary Poulsen - RB Leipzig

Jeg vil da egentligt gerne turde at komme med mit bud på en mulig startopstilling til lørdagens landskamp i mod Sverige:

 

Nicklas Bendtner

Christian Eriksen     Michael Krohn-Dehli     Yussuf Poulsen

Jakob Poulsen            Thomas Kalenberg

Riza Durmisi     Daniel Agger     Simon Kjær     Lars Jacobsen

Kasper Schmeichel

 

Usikkerhederne for mig i ovenstående startopstilling er omkring Yussuf Poulsen/Martin Braithwaite, Thomas Kalenberg/William Kvist og så hvor Christian Eriksen bliver placeret, når kampen er i gang. Jeg tror ikke han spiller 90 minutter med kridtstregen under støvlerne!

Danmarks A-landshold har været i play-off-kampe om Europamesterskabs-slutrunden én gang før. Det var i 1999, hvor A-landsholdet slog Israel samlet 8-0 (5-0 og 3-0), og her var målscorene bl.a. Jon Dahl Tomasson, Stig Tøfting, Martin Jørgensen og Ebbe Sand. (Det var i øvrigt dengang der var rigtige angribere til…).

I øvrigt – dengang stillede det danske A-landshold op i trøjerne 1 til 11 i startopstillingen! Fantastisk! (Og 12 til 18 på bænken!).

Jeg er slet, slet ikke så sikker på avancement fra disse to playoffkampe, som mange såkaldte eksperter melder sig at være. Jeg er overbevist om, at Danmark spiller henholdende, og lader Svenskerne ”skabe kampen” i den første kamp – hvad der sker i den anden kamp i København tre dage senere, afhænger meget af resultatet af kampen på lørdag. Igen, jeg er slet ikke sikker på, at Danmark er at finde ved EM-slutrunden i 2016 i Frankrig.

Og så tilbage til Morten Olsens eftermægle.

For mig, er der ingen tvivl. Morten Olsen er den bedste, og mest betydningsfulde, landstræner Danmark og DBU nogensinde har haft. Og jeg tror ikke, han bliver overgået lige forløbigt. Hverken af Hjulmand, Laudrup eller Wieghorst. Dette har jeg tidligere beskrevet i tykt og tyndt!

Men det er omvendt ved at krakelere. Også selv for mig. Formår det danske A-landshold ikke at kvalificere sig til en EM-slutrunde, der aldrig har været større målt på antallet af deltagerhold, og som aldrig har været ”nemmere” at kvalificere sig til – nominelt – er det tæt på en fiasko. Så kan beskyttere, DBU og andre sagtens sige, at fodbolden i Østeuropa er bedre end for 20 år siden – og hvad så! Så betyder det jo bare, at et lille land som Danmark har været i fodboldmæssig stagnation de sidste 20 år!

Danmark skal kvalificere sig. Også selvom det er på vegne af Svenskerne.

Jeg håber A-landsholdet klarer det. Ikke på grund af den sportslige succes. Heller ikke på grund af den enorme medieinteresse, der vil komme fra nu af og til slutningen af juli 2016, hvor slutrunden er afgjort. Men på grund af Morten Olsen. Han fortjener det i en sådan grad, at de fleste ikke kan gennemskue det!

Og lad os så tage de rød/hvide klaphattene frem!





Andre blogindlæg af Martin Dalskov:

02. oktober 2016
25. september 2016
04. september 2016
28. august 2016
21. august 2016
17. juli 2016
10. juli 2016
03. juli 2016
26. juni 2016
19. juni 2016
12. juni 2016
08. maj 2016
01. maj 2016
17. april 2016
10. april 2016
27. marts 2016
20. marts 2016
13. marts 2016
06. marts 2016
28. februar 2016
21. februar 2016
14. februar 2016
07. februar 2016
31. januar 2016
24. januar 2016
17. januar 2016
10. januar 2016
03. januar 2015
20. december 2015
13. december 2015
06. december 2015
29. november 2015
22. november 2015
15. november 2015
01. november 2015
18. oktober 2015
11. oktober 2015
04. oktober 2015
27. september 2015
13. september 2015
06. september 2015
30. august 2015
23. august 2015
02. august 2015
26. juli 2015
19. juli 2015
12. juli 2015
28. juni 2015
21. juni 2015
14. juni 2015
07. juni 2015
31. maj 2015
25. maj 2015
17. maj 2015
10. maj 2015
03. maj 2015
05. april 2015
29. marts 2015
22. marts 2015
15. marts 2015
08. marts 2015
01. marts 2015
22. februar 2015
15. februar 2015
08. februar 2015
01. februar 2015
18. januar 2015
11. januar 2015
04. januar 2015
14. december 2014
07. december 2014
30. november 2014
23. november 2014
16. november 2014
09. november 2014
02. november 2014
26. oktober 2014
19. oktober 2014
21. september 2014
14. september 2014
07. september 2014
31. august 2014
17. august 2014
10. august 2014
03. august 2014
27. juli 2014
20. juli 2014
13. juli 2014
06. juli 2014
22. juni 2014
15. juni 2014
08. juni 2014
01. juni 2014
25. maj 2014
18. maj 2014
11. maj 2014
20. april 2014
13. april 2014
06. april 2014
30. marts 2014
23. marts 2014
16. marts 2014
09. marts 2014
02. marts 2014
23. februar 2014
16. februar 2014
09. februar 2014
02. februar 2014
19. januar 2014
12. januar 2014
05. januar 2014
15. december 2013
08. december 2013
01. december 2013
24. november 2013
17. november 2013
10. november 2013
03. november 2013
27. oktober 2013
20. oktober 2013
13. oktober 2013
06. oktober 2013
29. september 2013
15. september 2013
08. september 2013
01. september 2013
18. august 2013
10. august 2013
28. juli 2013
21. juli 2013
30. juni 2013
23. juni 2013
16. juni 2013
02. juni 2013
26. maj 2013
19. maj 2013
12. maj 2013
05. maj 2013
28. april 2013
21. april 2013
14. april 2013
07. april 2013
31. marts 2013