×

Tak for dit besøg

Vi håber du er glad for hvad vi laver her på Sofabold, samt at du vil give os et like på Facebook som en lille påskønnelse for vores arbejde her på siden.

Hvis du er RIGTIG glad for Sofabold, er du også velkommen til at dele, så andre også kan få glæde af os.

Ligemeget hvad, så påskønner vi dit besøg!

 

Sofabold.dk

Det bedste overblik over LIVE sport på TV.

Hent i App Store Nu på Google Play
Hent i App Store Nu på Google Play

Det mest useriøse VM på de social medier

Jakob Termansen, 03. december 2015 klokken 17:30 (Håndbold)

Lad mig gerne slå det fast med det samme, jeg har ikke den store forstand på håndbold. Jeg har dog efterhånden set nok håndbold til, at jeg kan følge med i en kamp og godt kan se det spændende i sporten og forstå hvorfor så mange følger håndbold.

Jeg syntes derfor også, at det er stort, at vi rent faktisk afholder kvindernes VM i håndbold her i december, hvor der spilles kampe i Herning, Kolding, Næstved og Frederikshavn, når det toogtyvende VM afholdes.

Et VM er og bør være en stor ting, også selvom det i håndbold afholdes hvert andet år. Der er millioner af mennesker der følger et VM, alene her i Danmark vil der vel sidde mellem 800.000 og en million mennesker foran TV skærmene, når landsholdet spiller deres kampe ved VM.

Alligevel er det her to dage før VM kun lykkedes DHF, der er arrangør, at skjule VM fuldstændigt på de sociale medier. Blot 2800 har dags dato fundet den officielle VM Facebook side, mens man har fået skjult Twitter kontoen endnu bedre, med kun 500 følgere.

DHF sidder med et produkt der er solgt til store dele af verden, som vel også er den næststørste sportsgren her i Europa, men har ikke formået at få den ud til sportens millioner af fans på de sociale medier. Der må virkelig sidde nogle medie folk med røde øre her to dage før VM, hvor både Facebook og Twitter burde være oversvømmet med information, skæve indspark og andet på de officielle kontoer. På twitter er det dog blevet til ét tweet siden den 25. november på den offcielle konto - det var alså ét tweet på en uge, vel og mærket i ugen som VM starter! Lidt bedre er det gået på Facebook, hvor man har lavet fire indlæg den seneste uge.

En del af skylden for det forsvundne VM på de sociale medier, skal sikkert findes i den medie strategi man har lagt. Den skal dog nok også findes i, at man har valgt at promovere VM under navnet Heart of Handball. Grunden til man har valgt “Heart of Handball” skal jeg ikke gøre mig klog på. Det tog mig personligt et retweet og en tilfældighed, at jeg rent faktisk fandt Heart of Handball kontoen på twitter, hvor jeg blev opmærksom på, at det rent faktisk var den offcielle konto for VM. Sloganet “Heart of Handball” skriger i mine øre på ingen måde VM. Jeg er klar over, at det er titlen på den 1994 inspireret VM sang som DHF har fået Zindy til at lave, men at det skulle være navnet på turneringen på alle de sociale medier, det havde jeg på ingen måde gennemskuet eller fundet logisk - åbenbart som langt de fleste.

Her to dage før VM’s start, er det naturligvis svært at gøre noget ved problemet - og jeg ser det virkelig som et problem, både for DHF og for selve VM. Man kan dog kun håbe, at DHF rent faktisk har lært noget af dette, for følgerne og interessen for VM er der, men hvis man gør alt for at skjule turneringen, så er det virkelig op af bakke.





Andre blogindlæg af Jakob Termansen:

16. maj 2018
23. januar 2018
08. januar 2018
29. maj 2017
23. november 2016
27. februar 2016
01. december 2015
29. oktober 2015
15. oktober 2015
18. august 2015
01. august 2015
24. marts 2015
04. marts 2015
02. marts 2015
21. februar 2015