Sofabold.dk

Det bedste overblik over LIVE sport på TV.

Hent i App Store Nu på Google Play
Hent i App Store Nu på Google Play

De oversete faser

Benny Jaksland, 04. juli 2013 klokken 21:33 (Håndbold)

Når man sidder og læser de forskellige klubbers ”røde tråd” igennem er det slående, at der bliver fokuseret på forsvarsopstillinger og angrebssystemer, mens der er påfaldende lidt om kontrafasen og endnu mindre om returløb. Jeg har læst en hel igennem den sidste tid og fælles for dem var, at der ikke blev defineret noget som helst omkring returløbet og kontrafasen kun var beskrevet i korte vendinger, sammenlignet med angreb og forsvar.

Håndboldspillet har 4 faser: Forsvar, kontra, angreb og returløb. Mens kontrafasen for ofte bliver reduceret i træning af lange udkast fra målvogter til en hurtig fløjspiller, så bliver returløbet i de fleste klubber slet ikke trænet. På dette punkt er der dog stor forskel på elite- og breddeklubber. Eliteklubberne arbejder langt mere struktureret med særligt kontrafasen og 2. bølge fasen af kontraen og til dels også returløbet. Det er i al fald indtrykket man får, når man ser kampene.

Kikker man på breddeklubberne halter disse to elementer af spillet. Forståelsen er i højgrad, at kontra er noget fløjspillerne løber mens de øvrige spillere forsøger at lave en lang aflevering. Hvis dette ikke lykkedes, kan man lave et langt backkryds. Skulle man friste sig til at spørge spillerne, hvorfor der ikke forsøges andet, får man ullende øjne der skal fortælle, at SÅDAN LØBER MAN kontraen! De ved simpelthen ikke bedre.

Kontra fasen
Ikke mange forstår princippet i, at man skal bruge banen i både bredde og længde retningen for, at maksimere det areal som det returnerende hold skal forsvare. Det betyder, at man skal have 2 fløjspillere afsted sammen med en, der løber op i midten af banen. Typisk en stregspiller. De to fløjspillere skal holde sig tæt på sidelinjen og ikke falde for fristelsen til, at løbe ind over midten af banen, som man ofte ser dem gøre. Ud over, at gøre arealet som det returnerende hold skal dække mindre, gør man det også sværere at få bolden op til kontraspillerne.

Men hvorfor stoppe kontraspillet, fordi man ikke er i stand til at lave den lange og afgørende aflevering. Såfremt man er i stand til, at spille hurtigt uden at lave for mange fejl, findes der gode muligheder i fortsætte presset og satse på afslutnings muligheder for 2. bølgen. Ved januars VM for herrer i Spanien, var det netop i denne fase, at Danmark var stærke. Det var her, at Henrik Mølgaard kompetencer kunne udnyttes. En fase, der for modstander er svær, at forberede sig på da de endnu ikke har fået organiseret deres forsvar.

I denne fase, skal man holde bredden i banen, da hullerne som oftest vil opstå på ydersiden af forsvarsbacks og forsvarsfløje. Et godt trick vil altid være, at arbejde med overgange og/eller retur bolde. Mange arbejder med et langt backkryds, men dette forudsætter, at modstanderne løber helt retur og stiller sig på ”stregen” i eget forsvar. Det lange backkryds er simpelt for modstanderne, at stoppe ved at tackle midt på banen, da løbebanerne gå over midten hvor de fleste løber retur. 

Omvendt kræver en overgang, at spilleren der laver overgangen har kvaliteter der gør ham/hende i stand til at modtage bolden og afslutte fra stregen samt lave screeninger til de andre. For det danske herrelandshold er der eksempelvis ikke megen ide i at lade spillere som Anders Eggert lave voldsomt mange overgange.

Manglende træning
Det er en ganske simpel mangel i træningen/opdragelsen i mange danske klubber. Fejlen er dog i høj grad traditionsbunden og mangel på uddannelse af trænere. Der er fokus på angrebsspil, løbemønstre og systemer i stedet for principperne i kontra og de tekniske forudsætninger, der skal være tilstede for at man kan gennemføre kontra løbet. Dvs. evnen til at kaste og gribe i højt tempo samt vurdere situationer. Når disse er tilstede, kan man begynde at arbejde med faste løbebaner. Helt fundamentalt, skal man bruge tommelfinger reglen om, at mindst 40% af træningstiden (i gennemsnit) skal bruges på, at udvikle individuelle kompetencer. Hvis ikke de individuelle kompetencer er tilstede, kan man ikke udvikle holdspillet.

Den oversete fase: returløbet
Returløbet er en voldsomt overset del af håndbold spillet. Selv i Champions League, bundesligaen og til VM/EM slutrunder ser man hold, der slet ikke gider løbe retur.  Fakta er, at har man strukturerede aftaler om returløb, kan man forhindre modstanderne i at score mange mål. Et eksempel på dette er, det danske herrelandshold til OL i London, hvor mange modstander hold lært af EM slutrunden i Sverige. De var klar over, at mange af de målgivende afleveringer i Danmarks kontrafase fra Mikkel Hansen. Dvs. sendte 1-2 spillere op og dække ham, mens de øvrige løb retur. Dermed tog de mange mål ud af Danmarks spil og var dermed i stand til, at stoppe Danmarks stærkeste fane og et glimrende eksempel på, hvad en organiseret returfase kan gøre (retfærdigvis skal siges, at til OL var Danmark også svagere på andre parametre sammenlignet med EM i Sverige).

Ud over, at forsøge at stoppe modstanderens opspil er der, et par andre taktiske træk man kan arbejde med i returfasen. Dog skal man altid huske, at netop retur løbet trækker mange kræfter fra markspillerne. Så man skal som træner huske at rationalisere med spillernes kræfter. Dvs. variere returløbet, så man spreder arbejdsbyrden på flere spillere henover kampen. 

Vigtigst er det god, at man sørger for at lukke midten af banen i længde retningen. Dvs. man foretrækker at kontraangrebet sker over fløjene fremfor over midten, da der er større chance for modstanderen laver en fejlaflevering eller målmanden redder, når spillet sker ude i siden. Omvendt skal man som returløbende spiller ikke trække for langt mod midten, da det åbner for gode muligheder for modstanderen. 

Klare aftaler
Man skal også gøre det klart for spillerne, hvem der har hvilke roller returløbet. En returløbende fløjspiller har voldsomt svært ved, at dække modstaderens fløj. Ofte kan man med fordel, lade en bagspiller dække den angribende fløj. Men det vigtigt, at aftalerne er på plads, så spillerne også ved, hvem der skal dække hvem f.eks. efter en afslutning hvor en spiller ligger i feltet. En forsættelse af, at man lader bagspilleren dække fløjspilleren i returløbet er, at man kan lade sine fløje være bold erobrende i returløbet, således man får stoppet modstanderens 2. bølge kontra. Dels ved at forhindre det flydende samspil, dels ved at lave frikast når man har muligheden. Alternativt kan man også lade fløjene dække en af modstanderens nøglespillere, som det skete med Mikkel Hansen under OL.

Men det kræver, at man træner denne del af spillet. Og at man giver returløbsspillerne kompetencerne til, at vurdere hvem af modstanderne der er farlige og evt. træne dem i at lokke modstanderne til at lave dårlige afleveringer, som man kan gå ind og erobre. Det vil typisk være ved, at åbne for en aflevering til en fløjspiller, hvor man enten kan erobrebolden, stoppe spillet med et frikast eller slå bolden ud til indkast. Et element i returløbet der er blevet fjernet er målmandens mulighed for, at stå og stoppe kontra angreb op i midten af banen. Dette skete, da reglen om at en målmand udenfor feltet var at betragte som en markspiller blev ændret til, at målvogteren nu ikke må røre modstanderens angribende spillere. Der er meget fornuft i denne regel ændring, af hensyn til spillernes ve og vel. Man kan bare konstatere, at det har givet kontra angrebet bedre vilkår.

Når nu sommeren er forbi, kan jeg sige, at mine træningstimer kommer til, at blive brugt på at forbedre disse to elementer af spillet. Dels ved at give spillerne færdighederne til at fuldføre opgaverne, dels ved at træne faserne. Det vil ske gennem spil, hurtige bevægelser og masser korte spurter. Jeg håber, at have givet inspiration til andre, om at gøre det samme.





Andre blogindlæg af Benny Jaksland:

27. april 2017
11. april 2017
17. maj 2016
07. maj 2016
24. april 2016
06. april 2016
21. marts 2016
17. februar 2016
01. februar 2016
29. december 2015
08. juli 2015
30. maj 2015
03. maj 2015
31. marts 2015
26. februar 2015
08. februar 2015
03. januar 2015
08. december 2014
18. november 2014
21. september 2014
05. september 2014
18. juni 2014
28. maj 2014
07. maj 2014
24. april 2014
09. april 2014
13. marts 2014
22. januar 2014
14. januar 2014
08. januar 2014
18. november 2013
11. november 2013
02. november 2013
23. oktober 2013
06. oktober 2013
26. september 2013
20. september 2013
04. september 2013
27. august 2013
14. august 2013
06. august 2013
26. juli 2013
11. juni 2013
31. maj 2013
26. maj 2013
20. maj 2013