×

Tak for dit besøg

Vi håber du er glad for hvad vi laver her på Sofabold, samt at du vil give os et like på Facebook som en lille påskønnelse for vores arbejde her på siden.

Hvis du er RIGTIG glad for Sofabold, er du også velkommen til at dele, så andre også kan få glæde af os.

Ligemeget hvad, så påskønner vi dit besøg!

 

Sofabold.dk

Det bedste overblik over LIVE sport på TV.

Hent i App Store Nu på Google Play
Hent i App Store Nu på Google Play

Anmeldelse: Joey Barton - No nonsense

Ulrik Forsom, 14. december 2016 klokken 10:59 (Fodbold)

Joey Barton, kendt som en gadedreng og en slagsbror, er netop udkommet med sine erindringer, der på dansk er udgivet på Forlaget Turbine, under den engelske originaltitel Joey Barton –No nonsense. Bogen er blevet til i samarbejde med den dygtige og prisbelønnede journalist Michael Calvin og det er således Bartons ord, nedfældet af Calvin, som læseren bliver udsat for.

I bogen fortæller Barton om sin opvækst i Liverpools hårde arbejderkvarter, hvor man hurtigt lærer at slå fra sig for at klare sig. Joey Bartons familie tæller flere der har domme for vold og det der er værre. Det sidste vender vi tilbage til senere.

Bogen er, heldigvis, ikke en slavisk gennemgang af kampe, sæsoner, statistikker og fakta. Den slags kan man slå op alle steder og det er ikke så interessant som at komme bag om fodboldspilleren og ind i mennesket. Og her er Joey Barton, Englands enfant terrible, ikke den mindst interessante person at komme ind under huden på. Og det kommer vi, på godt og ondt. Vi hører om diverse eskapader, om forholdet til fætteren og broderen der sidder i spjældet for et grusomt racistisk betonet mord, og vi kommer tæt på hans forhold til diverse med-og modspillere, managers og så videre. Han udstiller både venner og fjender, men han udstiller ikke mindst sig selv og navnlig den første del af bogen er vitterligt no nonsense. Her tages ingen fanger og Barton giver sit syn på de faktorer der kaster ham i spjældet og han skåner ikke sig selv... men desværre bliver anden halvdel af bogen mere moraliserende og selvfed.

I løbet af bogen begynder Barton at moralisere over spillerlønninger, rige klubber og forkælede fodboldspillere. Hele tiden med bisætninger hvor han gør læseren opmærksom på at han selv er en del af problemet, men man får stadig et indtryk af en mand der trods alle bemærkninger om det modsatte, alligevel søger at sætte sig selv i en bedre position og i et bedre lys. Han giver den som fansenes mand til trods for at han tidligere moraliserede over spillere der skynder sig at kysse klublogoet i nye klubber.

At Barton også vælger at citere Kant og Cicero giver måske nok et andet syn på personen Barton, men det giver også et paradoks når man nu ved at han, efter bogens færdiggørelse, atter præsterede at blive fyret i en klub. Denne gang i Glasgow Rangers.

Skal man læse bogen for at lære noget nyt om Joey Barton? Ja, det synes jeg. Jeg fandt den fornøjelig fordi den lærer noget om personen bag kendissen Barton. Omvendt så falder den i niveau og ender desværre ud med at blive en biografi der ender med at sjælesørge lidt over en fodboldspiller der, trods alt, ikke har vundet noget i karrieren og som egentligt forspildte et stort talent. Men det kan man jo også lære noget af. 

Joey Barton - No nonsense er udkommet på Forlaget Turbine d. 24/11 2016