Sofabold.dk

Det bedste overblik over LIVE sport på TV.

Hent i App Store Nu på Google Play
Hent i App Store Nu på Google Play

Alt få små straffe fra DBU, for store forseelser

Jakob Termansen, 24. marts 2015 klokken 17:52 (Fodbold)

Her tirsdag formiddag (24. marts), afsagde Fodboldens disciplinærinstans dom efter kvartfinalen i DBU Pokalen mellem SønderjyskE og Brøndby, samt  Alka Superliga opgøret i Telia Parken mellem F.C. København og Brøndby IF.

Det resulterede i en advarsel til Sønderjyske, for ikke at have annonceret en advarsel ud til tilskuerne efter ønske fra dommerne. Da det er første gang SønderjyskE får en påtale i denne sæson, er en advarsel helt på sin plads, da det, efter min mening, heller ikke ligefrem er en af de klubber man forbinder med problemer på stadion.

Noget anderledes er det med F.C. København og Brøndby IF.
For F.C. Københavns side er der tale om den syvende gang klubben er  blevet indberettet for en overtrædelse. Fodboldens disciplinærinstans har blandt andet lagt vægt på, at FCKTV har valgt at filme pyro afbrændingen før kampen, samt det faktum, at kampen blev udsat i flere minutter på grund af netop det pyroteknik. DBU har fastlagt en bøde på 75.000 kr.

Jeg finder det helt absurd, at en klub der har overtrådt vigtige regler som DBU har fastlagt blandt andet på grund af tilskuernes egen sikkerhed, kan slippe med en bøde på 75.000 kr, hvilket vel svare til hvad en enkelt tribune havde tjent hjem, inden dommeren fløjtede kampen til pause. Helt vildt bliver det dog, når Brøndby IF’s to sager bliver behandlet.

Brøndby bliver inden for en uge indberettet for 10 og 11(!) gang i denne sæson. DBU vurdere de to sager til bøder på 75.000 kr i den første sag fra kampen mod SønderjyskE, mens kampen mod F.C. København bliver takseret til en bøde på 150.000 kr., efter blandt andet kast med lightere og batterier mod F.C. Københavns målmand.

Der er noget HELT galt her DBU!
Der er virkelig noget galt, når klubber kan overtræde regler gang på gang, åbenbart helt op til 10-12 gange, og blot få et slag over fingerne. Hvilket signal er det lige DBU sender til de andre klubber - her iblandt F.C. København? Så længe det er under 12 gange i bliver indberettet, så sker der ikke det voldsomme.

I bund og grund kan F.C. København sætte sig med hænderne over kors indtil de næste 3-4 indberetninger er fundet sted - DBU har jo allerede signaleret, at straffen maximalt bliver en bøde på mellem 75.000 og 150.000 kr. 

I min bog fylder det absolut intet, at DBU melder ud, at man overvejede en hårdere straf til Brøndby. Hårde straffe er ikke noget man skal overveje, det er noget man skal effektuere.

Jeg skal ikke gøre mig klog på hvad en passende straf skulle være til F.C. København eller Brøndby IF. Faktum er dog, at de beløb der her er tale om er småpenge i de budgetter som de omtalte klubber har. Ja, det er store beløb for Hr. og Fru Danmark, men med klubber der har millionindtægter år efter år, flytter en bøde på 75.000 kr ikke fra eller til.

DBU bør simpelthen få strammet op på reglerne, hvis forbundet mener det alvorligt med sikkerheden på stadions. Et klap over fingerne og en løftet pegefinger flytter INTET!

 

Alle dommene kan læses i deres fulde længde på DBU’s website.